img_4885

De sidste 4 nætter har jeg prøvet på at lave et basalrate tjek, men det var først den sidste nat, som lykkedes for mig. Det gentog sig nemlig, at jeg de første 3 nætter, ikke havde taget mit blodsukker kl. 02:00, hvilket jeg virkelig ikke forstår. Enten har min alarm på mobilen ikke ringet, eller også har jeg i søvne slukket for den og sovet videre. Who knows..

Måske skulle jeg starte med at fortælle jer hvordan mine basalrater ser ud.

1. Basalrate kører fra 00:00 – her får jeg 0,625 enheder i timen.
2. Basalrate kører fra 04:00 – her får jeg 0,550 enheder i timen.
3. Basalrate kører fra 06:00 – her får jeg 0,600 enheder i timen.
4. Basalrate kører fra 08:00 – her får jeg 0,850 enheder i timen.
Hvis vi starter med natten til torsdag så, så mine blodsukkere således ud:

Kl. 23:37 gik jeg i seng med et blodsukker på 5,5 mmol/l og havde på det tidspunkt 0,1 enheder aktiv insulin tilbage, hvilket jeg ikke regner for noget.

Kl. 00:00 var mit blodsukker på 5,3 mmol/l.
Kl. 02:00 var mit blodsukker på 5,6 mmol/l.
Kl. 04:00 var mit blodsukker på 4,7 mmol/l.
Kl. 06:00 var mit blodsukker på 4,6 mmol/l.
Kl. 08:34 var mit blodsukker på 5,6 mmol/l.

Som I kan se, ligger mit blodsukker meget stabilt, hvilket jeg er fuldt tilfreds med. Det her var et vellykket basalrate tjek, og næste gang bliver det et basalrate tjek om formiddagen, som jeg skal have lavet. Jeg har nemlig en fornemmelse af, at jeg får lidt for lidt insulin om formiddagen, da mit blodsukker på det sidste er begyndt at ligge omkring de 10 mmol/l, når jeg skal spise frokost, hvilket jo ikke er optimalt. Så det skal lige tjekkes.

– Lise